Svend Runge Nielsen

Jeg startede i sandkassen sommeren 2005.

Jeg er Linuxbruger og begyndte så småt at lege med Linux i 1997 efter en kollegie-kammerat introducerede det for mig. Jeg leger stadig med Linux (og derfor er sandkassen lige noget for mig). Ud over legen bruger jeg også Linux som min primære arbejdsplatform. Jeg startede ud med RedHat (senere Fedora) og har været omkring Mandrake m. fl. De seneste mange år har jeg dog kun brugt Debian.

Hvorfor så lege med Linux?. Linux er mit foretrukne OS. Jeg kan specielt godt lide diversiteten i den skov af programmer, som findes til dette styresystem. Alt hvad jeg har brug for, kan jeg som regel nemt hente i et repository direkte fra internettet og tilpasse det mine behov.

Jeg arbejder ikke professionelt med computere og IT som sådan, idet jeg er gymnasielærer, men jeg anvender Linux i det daglige hvor man almindeligvis bruger en computer (til alm. kontorbrug samt alt det løse). Mine foretrukne programmer er mozilla-serien (Firefox og Thunderbird), emacs+latex og Libreoffice.

Jeg bruger også til serverfunktioner så som media-center (MythTV / TVheadend) samt fil/web/mail-server og legetøj så som RaspberryPi.

Mht til desktopmiljø, så sværger jeg til KDE.